æt mål, der giver mening
 

At sætte sig et mål uden at tage sit højere Selv med på råd, er som at køre Formel 1-løb med bind for øjnene. Det var vi nogle stykker, der måtte erfare...

 

For nogle år siden var jeg på et målsætningskursus, hvor filosofien var, at man kunne nå et hvilket som helst mål, blot man ønskede det stærkt nok, og vi lagde al vores energi i at visualisere målet, ønske det og identificere os med det. Vi var nogle stykker, der holdt kontakt med hinanden bagefter, og det var påfaldende at se, hvordan vores liv i månederne derefter udviklede sig i retning af noget, der mest af alt lignede det totale sammenbrud.

 

           

                     af Jens-Ole Paulin



HMP
- holistisk målsætning
Klik for oversigt
(åbner i nyt vindue)
 

 


Projekter faldt fra hinanden, venskaber gik i opløsning, lyst og energi, som man før havde haft masser af, forsvandt op i den blå luft, og det mål, man havde sat sig i en weekend, der efterhånden føltes som længe siden, virkede endnu fjernere end nogen sinde. Ja, faktisk gjorde det kun elendigheden værre, at dette klart visualiserede mål nu hang over en og grinede hånligt af ens elendighed. Som en af de andre ydmygt konkluderede: ”Det med målsætninger virker bare ikke for mig.”

Hvad i alverden var det, der foregik? Var det rigtigt, at nogle kunne sætte sig et mål og nå det, mens andre var ramt af en slags forbandelse? Var den konsekvente nedtur en guddommelig straf for vores hovmod og begær, som fik lov at udfolde sig frit på den famøse målsætningsweekend? Eller var det bare ren ønsketænkning, at man kan nå et mål ved at visualisere det stærkt nok?

 

Frit valg på alle hylder

Som et menneske, der tror på, at livet i bund og grund vil os det godt, kunne jeg ikke rigtig forlige mig med nogle af disse svar. Godt nok havde jeg selv haft en lidt tøvende fornemmelse over for at skulle slippe drømmene fri den weekend. Jeg havde altid været et menneske, der var bedre til at leve i nuet end til at se frem, og det faldt mig faktisk svært at finde på nogle mål, der virkede meningsfulde. Men jeg kastede mig ud i det, for selvfølgelig kunne jeg ikke modstå fristelsen, når der var frit valg på alle hylder.

Selv om resultatet de efterfølgende måneder kan betegnes som kaos, var jeg ikke til sinds at konkludere, at vi var blevet narret, for jeg tror på, at mennesker har ret til at nå deres mål, og at de højere magter kun ønsker os det bedste og aldrig kunne finde på at straffe os for at ønske det bedste for os selv eller for noget som helst i det hele taget. I stedet prøvede jeg at se på mit eget og de andres forløb for at finde ud af, hvad der rent faktisk var foregået. Og min konklusion var, hvis man skal udtrykke det ganske kort, at vi mennesker ikke kender vores eget bedste. Vi ønsker det bedste for os selv, men vi ved ikke altid, hvad det bedste er. Det betyder ikke, at vi altid vil være afskåret fra at vide det. Men det betyder, at det absolut vigtigste i en målsætningsproces - det, der skal bruges allermest tid på, og som, hvis det gøres ordentligt, nærmest overflødiggør alt andet målsætningsarbejde – er at finde ud af, hvad der er vores eget bedste.

Problemet er ikke, at vi vil for meget. Tværtimod. Problemet er, at vi ikke kender vores egen storhed. De standardiserede ønskedrømme, som vi går rundt med til daglig, tager slet ikke højde for, hvor enestående vi er.

 

Det behageligt gode

Det småtskårne, vi ikke kan få, stræber vi efter, men det enestående, vi allerede er, forkaster vi. Og det er her, vi skal være glade for, at livet vil os det bedre, end vi vil os selv.

Som tiden gik, viste det sig jo, at alt havde været godt for noget. Det, vi opfattede som nedtur, var en naturlig del af en udviklingsproces, hvor vi blev frigjort fra noget gammelt, for at noget nyt kunne opstå. Og efterhånden fik folk fast grund under fødderne igen og fandt sig selv i nye omgivelser, som de var glade for, med nye værdier og beskæftigelser, som havde meget lidt eller slet intet at gøre med de mål, de havde sat sig dengang på målsætningsweekend – men som de, lettere overraskede, måtte konstatere, havde bragt dem en tilfredshed, de slet ikke kunne have forestillet sig. Vi havde lært en masse af processen, blandt andet at de mål, vi i sin tid havde sat os, ikke ville have været til særlig megen glæde for os og snarere virkede lidt umodne, som et produkt af vores ukendskab til os selv. 

Livet vil os det godt, men man må konstatere, at der findes to typer godhed: det behageligt gode og det ubehageligt gode. Når man sætter sig et mål, man ikke har brug for, fortæller man universet, at man gerne vil lære sig selv bedre at kende, og at man gerne vil gøre det på den hårde måde - ved at udmatte sig selv uden at få noget ud af det – ved at have forkerte forventninger og blive dybt skuffet – ved at miste det, man ikke troede, man kunne undvære og efterfølgende føle sig som en fiasko. Det er det ubehageligt gode, som med tiden lærer os, at vi er større, end vi selv tror.

Hvis man hellere vil satse på det behageligt gode, må man spørge sig selv: Hvordan lærer jeg mig selv bedre at kende, før jeg sætter mig et mål, så jeg kan sætte mig nogle mål, jeg har brug for? I stedet for at sætte dem i blinde. For det var jo, hvad vi gjorde dengang – satte os nogle mål med bind for øjnene. Hvis du på forhånd indser, at du er større, end du selv kan fatte, så har du manifesteret, at du ikke behøver lære det, men i stedet ønsker at realisere det. Og så har du foretaget et skift, hvor dine mål kan blive præget af det behageligt gode i stedet for det ubehageligt gode.

 

Et holistisk mål

At sætte sig et mål og gå efter det er en kraftfuld manifestation, hvor du vælger at investere din tid og dine kræfter og din opmærksomhed i noget ganske bestemt – og vælger noget andet fra. Derfor er det vigtigt at gøre sig fri af begrænsende overbevisninger, når man sætter sig et mål, ellers risikerer man alt for nemt at forstærke et vanemønster, som man dybest set ønskede at komme af med, og som begrænser ens liv. Du når langt nemmere dine mål – og med større overskud – hvis de stemmer overens med helheden, den helhed, der er dig, og som tilgodeser alle sider af dig selv.

Der er en meget enkel måde at gøre sig fri på: Slap af. I vores almindelige dagsbevidsthed er vi underlagt alle mulige begrænsende forestillinger om os selv – ”jeg er nødt til at finde en kæreste” – ”jeg er nødt til at få succes” – ”jeg er nødt til at ..” – et indre pres, som bunder i, at vi ikke føler, vi er noget værd, hvis ikke vi når målet. Men sætter vi os stille og roligt og slapper af og giver slip på alle nødvendighederne, så kan vores højere Selv få lov til at arbejde. Når de indre konflikter tier, om så blot for en stund, vil din indre viden om helheden få plads til at skabe nye forestillinger i dig, og det er i den tilstand, du kan skabe nogle mål, der passer til det, du har brug for.

Man kan kalde det en holistisk måde at sætte sig et mål på, fordi den udspringer af din indre viden om helheden. Du overlader processen til dit højere Selv, som ved, hvem du er, hvad du skal lære, og hvad du kan blive til.

Slap af, mærk øjeblikket. Mærk, hvad du har brug for lige nu. Forestil dig så et mål, du har sat dig, og mærk efter, hvordan det føles. Sammenlign den følelse med det, du har brug for lige nu. Der vil ofte være en markant forskel, som afspejler to sider af dig selv, som er i konflikt med hinanden. Du kan give slip på konflikten ved at føre de to billeder sammen og på den måde tilkendegive, at du ønsker at forene disse to sider af dig selv. Dit højere Selv vil gribe denne mulighed med kyshånd. Du vil se, hvordan de to sammenførte billeder begynder at forvandle sig til en ny kvalitet, en kvalitet, som har været undertrykt af konflikten, og som nu omsider får lov til at gøre sin indflydelse gældende. Du har fået kontakt med en energi, som af sig selv vil få nye mål og delmål til at dannes, mål, der er i overensstemmelse med din åndelige udvikling, og måske vigtigst af alt: du har ophævet en indre konflikt, som skabte en permanent spændingstilstand i dit indre og tvang dig til at leve for et mål i fremtiden. Nu kan du slappe af og nyde livet her og nu – så du er fri til at nå de mål, du sætter dig, i stedet for at være nødt til det.

Ved at overlade processen til dit højere Selv, kan du sætte dig nogle mål, som giver mening, fordi de er i overensstemmelse med din egen udviklingsproces – mål, som støtter hinanden i stedet for at tilgodese visse af dine behov og undertrykke andre. Ved at kontakte helheden, bliver du klar over, hvad du har brug for, før du sætter dig et mål – og på den måde bliver det noget mere behageligt at stræbe efter det, end det var tilfældet for vores lille målsætningsgruppe!

Dengang, på vores første målsætningskursus, lod vi os rive med af fantasiens uendelige muligheder. For en stund glemte vi, at denne forestilling om, at vi kan gøre hvad som helst og blive til hvad som helst er en del af en kultur, der har afskåret forbindelsen til det, der har skabt os, og som forveksler fri vilje med frit valg. Vi bliver jo ikke født som et stykke blankt papir, der kan fyldes ud med hvad som helst. Vi har gaver med, evner og talenter, og vi har ting, vi skal lære for at kunne bruge disse gaver bedst muligt. Jo bedre, vi er i stand til at bevare kontakten med dette lag i os selv, som vil os det bedre, end vi selv vil, des mere uanstrengt kan vi realisere det, vi er kommet for - og des mere overskud får vi til at fylde mening og skaberkraft i det nu, som er vores.

 

Jens-Ole Paulin

 

   

      Alle tekster på dette website
      © 2006 Forlaget Vingholm