|
 rketypiske
fortællinger
af Jens-Ole Paulin
De klassiske eventyr beskriver arketypiske processer, og det moderne
samfunds eventyr følger godt med. De moderne eventyr er ikke mindst synlige i musikkens,
filmens og tv-seriernes verden. Jo bedre, det lykkes at skabe en
fortælling, der kan rumme arketypiske energier, des mere globalt vil
den slå igennem. Rambo, Michael Jackson, prinsesse Diana og J.R. fra
Dallas – eksempler på mytologiske skikkelser, der har fascineret
mennesker over hele kloden, fra Stockholm til Påskeøerne. De virker
magiske på os, men det er os selv, der leverer magien. Vi henter den
fra de overpersonlige kræfter i vores eget indre. Nogen må tillægges
disse magiske kræfter – fordi vi har dem i os og ikke er vant til at
rumme dem selv.
Men
arketypiske fortællinger findes og giver liv til alle områder af tilværelsen
og former vores livsopfattelse. Historien om, hvordan livet opstod, er en
sådan fortælling...
 |
|
|
EN
SKABELSESMYTE
Mary Shelley’s roman om dr. Frankensteins monster blev skabt
sammen med naturvidenskabens fremmarch i 1800-tallet og berømt i
hele den vestlige verden. |
|
Det er ikke
tilfældigt. Historien om, hvordan liv kunne opstå af dødt
materiale er fiktion, men det er ikke desto mindre den fiktion,
som den naturvidenskabelige skabelsesberetning hviler på. Dr.
Frankenstein samlede en krop af døde legemsdele og vakte det til
live ved hjælp af et lynnedslag. I løbet af 1900-tallet blev den
samme myte genfortalt med computere i stedet for – fortællingen
om, hvordan maskinen blev intelligent og vendte sig imod sin
skaber. Film som ”Rumrejsen år 2001” genskabte myten, og i mange
år efter gik vi og rystede for den dag, hvor computerne ville
blive levende og i stand til at gøre alting bedre end os. Kun et
spørgsmål om tid, sagde forskerne. Og visse forskere tror stadig
på det. Det er en myte, der har voldsom kraft i vores kultur,
fordi vores skabelsesberetning dikterer den. |
En moderne udgave
af Frankensteins monster - robotbarnet David i Spielberg's "Artificial
Intelligence".
”Et
sted i tiden opstod livet af døde ting” – det er en af de myter, vi er
opdraget til at tro på, og hvor tit tænker vi over, at det aldrig er
sket i virkelighedens verden? De mytologier, vi har ophøjet til
dogmer, er de mindst synlige, fordi vi har glemt, at de i bund og
grund ikke er kendsgerninger, men fortællinger, der strukturerer
kendsgerningerne. Hvis du vil udforske vores mytologiske fundament
nærmere, kan du gå ind på metafor-sidernes
mytesektion.
Der
findes også en anden mytologi beskrevet – den omvendte mytologi, som
går ud fra, at bevidsthed er til stede, før noget kan skabes. Det er
den mytologi, som fører til det såkaldt "åndelige" verdensbillede.
Næste side...
Tolv
arketypiske energier, se side 5 -
Oversigt.
|
